Oscarsborg i Oslofjorden. Fotograferet fra Oslobåden. Herfra beskød og sænkede oberst Eriksen den tyske krydser Blucher med 500-1000 soldater ombord, hvorved den tyske besættelse blev sinket nok til, at kongefamilien og guldbeholdningen kunne bringes nordpå og ud af landet. Sænkningen er filmatiseret i den nye film “Kongens valg” - på norsk “Kongens nei” med Jesper Christensen som kong Håkon, der jo var dansk. Man kan Google Oscarsborg og se dramaet.
Tænk om Middelgrundsfortet havde gjort lignende modstand før kapitulationen.
Talte ved afstemningsfester i Broager og Ulkebøl i går og i dag i Bredebro, Nr. Hostrup, Gram og Hygum.
I Toftlund boede 1700 mennesker. 500 Af dem blev indkaldt til tysk militærtjeneste i Første Verdenskrig. Ca 100 kom ikke hjem og lige så mange blev invalider.
“Seks tusind unge sønners liv var dine løsepenge”, skrev Henrik Pontoppidan i anledning sf Genforeningen. I Gram er der flagalle i hovedgaden i dag.
Mit dramatiske liv med RUC er temaet for denne kronik i Sjællandske medier.
SANDKASSEN I ROSKILDE BLEV EN SVANEREDE
”Sandkassen i Roskilde” hed et kapitel i Jørgen S. Dichs bestseller ”Den herskende klasse” fra 1973. Den udkom lige før jordskredsvalget, hvor Glistrups nye Fremskridtsparti blev næststørst med 28 mandater på en kampagne mod skattestigninger, ”papirnussere” og ”gammelpolitikere”. Glistrup selv ville være ”minister for afvikling af offentlig virksomhed”.
Jørgen Dich var professor i socialpolitik, tidligere marxist. Bogen havde undertitlen ”en kritisk analyse af social udbytning og midlerne imod den”. Han vendte den marxistiske klassekampanalyse imod velfærdsstatens udbytning af det arbejdende folk. Klassefjenden var nu ikke længere kapitalen, men de offentligt ansattes organisationer, der besmykkede deres egoistiske interesser med velfærdsideologien. Arbejderne blev brandbeskattet og udbyttet for deres egen skyld.
På sigtekornet havde han det nye universitet i Roskilde (RUC), ”dette overflødige og kostbare eksperiment”, hvor man lader ”overklassen og middelstandens børn more sig for millioner med at studere teater- og ballethistorie eller eksperimentere i pædagogiske sandkasser på den brede befolknings bekostning. Det er et udtryk for den herskende klasses udbytning under Socialdemokratiets røde fane.” Efter hans mening var der plads nok til de studerende på Aarhus Universitet. ”Men navnlig er der plads til dem i håndværk og industri. Men hellere end at arbejde på Odense Skibsværft vil man ”trives” på skatteydernes bekostning i Roskilde.”
Sikken ballade det gav. Masser af radioudsendelser og en kæmpe udskiftning af Folketingets medlemmer. For som Erling Olsen (S) sagde til statsminister Anker Jørgensen (S): Nu er vore vælgere (arbejderne) kommet i Folketinget!” Senere blev Erling Olsen selv rektor for RUC. Han gav de venstreorienterede tørt på, da han på et stormøde blev mødt med krav om ”forskning for folket”. - ”Folket”, sagde han med vanlig humor, ”det er ikke jer, det er os (de folkevalgte)!”
Ti år senere blev jeg selv en del af balladen. Min forgænger Ritt Bjerregaard havde forsøgt at få styr på RUC ved at indsætte et eksternt rektorat. Nu var det mig, der blev den grimme minister (fra 1982). Jeg havde angrebet gruppeprojekt-ideologien og de skræddersyede opslag, hvormed universitetsledelsen sikrede, at der kun blev ansat meningsfæller. Jeg led nederlag i Folketinget, da jeg forsøgte at lukke den humanistiske basisuddannelse, HUM BAS. Jeg mente, der blev uddannet for mange gymnasielærere. Jeg skulle i stedet have fulgt min første indskydelse, der gik ud på at lukke naturvidenskab med den begrundelse, at en rapport havde vist, at forskningen var ikke-eksisterende – men det ville sikkert også være blevet stoppet af Folketingets flertal af radikale og rød blok.
Allerede i 1974 havde jeg personligt mødt gruppeprojekt-ideologien i Aalborg, hvor jeg som seminarieadjunkt var med i en arbejdsgruppe, der skulle integrere læreruddannelsen i Aalborg Universitetscenter, AUC. Jeg gav de deltagende RUC-kommissærer kraftig modstand og blev til min overraskelse støttet af den midlertidige svenske rektor Jørgen Weibull - ikke offentligt, men i en korridor, hvor ingen hørte os. ”Bliv ved,” hviskede han indtrængende. Han turde ikke sige det højt, velsagtens fordi han gerne ville genvælges. Sådan var universitetsverdenen i de år. Den forkætrede objektive videnskab blev erstattet af de rigtige proletariske meninger, der blev udbredt i små grupper, hvor de studerende delte hinandens uvidenhed og derfor ikke kunne gøre modstand! Jeg havde selv oplevet det samme på Aarhus Univ.
I dag er alting forandret. RUC har udviklet sig fra sandkasse til svanerede! Jeg fik det bekræftet ved selvsyn, da jeg forleden besøgte RUC som folkevalgt på Sjælland. Det stærkt ideologiske er lagt til side til fordel for en praktisk problemorienteret projekttilgang til fagene og med uddannelser der inddrager praktikmulighed og projektsamarbejde med eksterne partnere. Der er god kontakt til aftagerne af bachelorer og kandidater gennem aftagerpaneler, alumneforening og erhvervssamarbejder. Der forskes på livet løs, og RUC er eksempelvis placeret som nr. 51 på verdensplan inden for offentlig administration (Shanghai Ranking 2019). Men også inden for naturvidenskab gør universitetet sig stærkt bemærket –Grundforskning i fysik har for nylig ført til mere klimavenlig asfalt.
Universitetet er engageret internationalt, men har også forskningsprojekter med Region Sjælland og samarbejdsaftaler med Sorø, Næstved, Roskilde og Guldborgsund med fokus på sundhed, bæredygtighed, erhverv, infrastruktur, byudvikling og big data.
Nu vil jeg så bare ønske mig, at RUC sammen med læreruddannelsen på ”Absalon” kan uddanne endnu bedre lærere bl.a. gennem skolebaseret læreruddannelse i områder, hvor det er svært at rekruttere lærere. Gerne efter finsk forbillede og gerne forskningsbaseret, så der bygges på viden om, hvad der virker, og viden om, hvorfor det virker. Skolen bliver aldrig bedre end det, der foregår mellem lærer og elev.
I det nordiske Grænsehindringsråd har vi besluttet at sætte fokus på gensidig anerkendelse af uddannelser, fælles ID-systemer, mindre geoblokering af nabolandes TV, fælles byggestandarder og transportsamarbejde. Vi er én fra hvert land, udpeget af vore regeringer, som har besluttet, at Norden skal være verdens mest integrerede, holdbare og konkurrencedygtige region. Det er Danmark, dvs. mig, der har formandskabet i 2020.
I dag kan man ikke få bankkonto, bruge mobile pay m.v. i et andet land. En svensk sosu-assistent kan ikke søge job i Danmark, selv om vi mangler dem. Danske TV-kiggere blev udelukket fra den norske TV serie SKAM. Byggeriet er for dyrt, fordi der mangler fælles standarder og konkurrence. Og vi behøver helt åbenbart et transportministerråd.
